Vi bruger cookies for at forbedre og tilpasse dit besøg på vores website. Gennem brug af denne website godkender du brugen af cookies
Læs mere om cookies

Du er hvad
du spiser. Det
gælder også din hund!

Selv om din hund i bund og grund er et rovdyr, så er den langt fra en ren kødæder. Den spiser stort set alt og skal have en kost der er sammensat og balanceret af alle de vigtige næringsstoffer som proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler samt ikke mindst godt med vand at skylle det hele ned med. Uden denne brede sammensætning er foderet ikke tilstrækkeligt.



Derfor er rigtigt sammensat tørfoder ofte det bedste udgangspunkt. Det findes tilpasset alle typer af hunde: Hvalpe, voksne, seniorer, brugshunde, overvægtige hunde, drægtige hunde og meget mere. Med godt grundfoder kan du sagtens supplere med godbider fra aftensmaden, blot du holder skarpt øje med din hunds vægt og velbefindende. Alt for mange hunde er i dag overvægtige på grund af for meget og forkert kost, og det kan både føre til diabetes, ledproblemer og meget andet.

Tørfoder kan i øvrigt være med til at holde din hunds tænder sunde. De bliver ”motioneret” fordi der er noget at tygge på, og de er mindre udsat for tandsten og plak.

Kosttilskud kan gavne

Der findes i dag en lang række muligheder for at understøtte din hunds sundhed og livskvalitet med tilskud til kosten. Nogle kosttilskud har en gavnlig virkning på din hunds mavefunktion og kan behandle og forebygge diarré. Andre er med til at styrke hundens pels og hud, mens andre igen kan bruges, når hundens led og knogler skal have støtte for at undgå ledsmerter, stivhed og i sidste ende slidgigt.

Oftest gives kosttilskud i form af dråber, kapsler eller piller, der enten blandes op i kosten eller gives alene. De nyeste midler er oftest meget velsmagende, hvilket gør det let at give dem, uden at hunden sætter sig imod. Læs mere her

Særligt om seniorhunde

Ældre hunde er oftest mindre aktive, svagere rent fysisk og mindre modstandsdygtige overfor eksempelvis infektioner. Det betyder, at der skal ændres på kostsammensætningen og måske skrues op for kosttilskud, så man nemmere undgår de typiske alderdomssymptomer som fedme, hjerte- og kredsløbsproblemer,
gigt, hud- og fordøjelsesproblemer.

Motion, foder og kosttilskud er de områder, hvor du bedst kan påvirke din hunds helbred og sikre den et godt, langt hundeliv. Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal begynde at give din hund seniorfoder, så spørg din dyrlæge.

Her er nogle af de vigtige elementer i en rigtigt sammensat seniorkost:

Mindre fedt: Hundens stofskifte falder med alderen, derfor skal den have mindre fedt for ikke at blive overvægtig.

Mere fiber: Fibre giver en mæthedsfornemmelse og nedsætter risikoen for overvægt. Samtidig er de med til at modvirke forstoppelse.

Flere gode fedtsyrer: Omega-3 og omega-6 fedtsyrer fra bl.a. fisk og havalger styrker immunforsvaret og kan afhjælpe bl.a. ledsmerter, gigt- og allergiproblemer.

Vigtige kosttilskud til din hund Du kan bl.a. få kosttilskud til led og sener, mave- og funktion samt pels og hud. Læs mere her