Når din hund
får uønsket selskab

Hunde elsker udendørs leg og lange gåture, men som hundeejer vil du ofte opleve, at der følger mere med hjem fra turen, end du og din hund havde regnet med. ”Gæsterne” er parasitter, som kan sidde udvendigt på f.eks. huden og i pelsen (Ektoparasitter) eller indvendigt i hundens tarmsystem (Endoparasitter). Begge typer af parasitter er ikke bare ubehagelige for hunden, de kan også føre alvorlige sygdomme med sig, så det er vigtigt at være på vagt og forebygge eller behandle i tide. Opsøg din dyrlæge, hvis du har mistanke om parasitter hos din hund eller få en snak om forebyggelse.

Lopper

I Norden findes der kun kattelopper, men navnet snyder, for de angriber både hunde og katte. De er vidt udbredt i Danmark og i det sydlige Sverige - men breder sig langsomt nordpå. Milde vintre, varme somre og velisolerede huse med centralvarme gør, at lopperne trives hele året. Katteloppen er orangebrun 1-3 mm lang og kan leve og formere sig på de fleste dyr - dog ikke på mennesker. Den suger blod cirka 5 gange i døgnet. LÆS MERE

Flåter

Flåten er verdens næststørste spreder af smitsomme sygdomme – kun overgået af malariamyggen, og den kan vokse til 200 gange sin egen vægt, når den suger blod. Så der er ikke noget at sige til, at den står højt på bekymringslisten hos mange hundeejere. Da flåten kan leve i op til 3 år og suger blod i alle stadier af sin udvikling, er der stor risiko for, at den overfører smitte fra et værtsdyr til et andet. LÆS MERE

I Norden har vi indtil for nylig kun haft én flåtart at forholde os til, nemlig skovflåten. Nu er en ny imidlertid kommet til fra Sydeuropa: Dermacentor reticulatus, som på dansk har fået det lidt mere mundrette navn ”engflåten”.

Lægemidler mod lopper og flåter

Der findes en lang række midler på markedet, og der kommer fortsat nye til. Nogle midler dryppes på huden i nakken, mens andre skal indtages som piller. Der er stor forskel på de forskellige midlers virkningsmekanismer. Nogle dræber parasitterne ved kontakt med hud og pels, mens andre dræber, når parasitten suger blod. Det er vigtigt, at du taler med din dyrlæge, når du vælger loppe/flåtmiddel til netop DIN hund.

Lus

Luseangreb kan give kløe og være stærkt irriterende for hunden. Lus smitter ved direkte kontakt, men heldigvis er de artsspecifikke, så hver dyreart har sin egen luseart. En lus fra en hund spreder sig ikke til en kat og omvendt. Mennesker kan heller ikke få lus fra hunde eller katte. Lus er brungule og cirka 1-2,5 mm lange med æg, som klistrer sig fast i pelsen. Nogle hunde får ikke gener, selv om de har lus, men de kan smitte andre hunde. LÆS MERE

Mider

Der findes omkring 50.000 forskellige midearter, men heldigvis er det de færreste, der generer mennesker og dyr. Mange mider lever i ubemærkethed i naturen og er f.eks. med til at nedbryde organisk stof. Som hundeejer er det dog vigtigt at kende nogle bestemte midearter, der kan give alvorlige gener, hvis hunden angribes af dem. Det gælder især ræveskab, hårsækmider, rovmider og næsemider. LÆS MERE

LÆS MERE PÅ ALTOMFRONTLINE.DK

INDVENDIGE PARASITTER (ENDOPARASITTER)

Endoparasitter er typisk forskellige typer af orm, der lever i hundens tarm. Oftest skal de behandles individuelt med meget specifikke ormekure – og først når ormen rent faktisk er påvist. Efterhånden som flere og flere rejser med deres hund eller importerer kæledyr fra andre lande, kommer der også mere eksotiske endoparasitter til Danmark – nogle af dem endog meget farlige, som f.eks. den tropiske hjerteorm. Blandt de endoparasitter, du skal holde skarpt øje med er: spolorm, hageorm, piskeorm, rævens lungeorm, fransk hjerteorm, tropisk hjerteorm, bændelorm og rævens dværgbændelorm. LÆS MERE

Når din hund får uønsket selskab